Dedikation

Dette projekt er dedikeret til alle, der har lidt under irrationel angst uden at få en forståelig forklaring.

 

Titelblad

Titel: Fejlfortolkningsteorien som alternativ til sygdomsmodellen for angst
Forsker: [Dit Navn]
Institution: [Din Institution]
Dato: [Indsendelsesdato]

Abstract

Dette forskningsforslag undersøger fejlfortolkningsteorien som et alternativ til den traditionelle sygdomsmodel for angst. Fejlfortolkningsteorien postulerer, at irrationel angst ikke er et resultat af en biologisk sygdom, men snarere en kognitiv misforståelse af kroppens naturlige signaler. Denne tilgang udfordrer den gængse opfattelse af angst som en sygdom forårsaget af serotoninmangel eller genetiske defekter. Forslaget vil gennemgå eksisterende litteratur, opstille en hypotese, og beskrive en metodologi for at teste denne hypotese. Det vil også diskutere betydningen af denne forskning, etiske overvejelser, potentielle begrænsninger, samt en tidsplan og budget for projektet.

Introduktion

Angst er en udbredt psykisk lidelse, der påvirker millioner af mennesker verden over. Traditionelt er angst blevet betragtet som en sygdom, ofte tilskrevet kemiske ubalancer i hjernen eller genetiske faktorer. Fejlfortolkningsteorien, som præsenteret af Thomas Fogh Vinter, tilbyder en alternativ forståelse ved at fokusere på den kognitive og biologiske misforståelse af kroppens signaler. Denne teori foreslår, at angst ikke er en sygdom, men en frygt for ubehaget, der opstår fra en fejlfortolkning af naturlige kropslige reaktioner.

Litteraturgennemgang

Litteraturen om angst er omfattende og varieret. Traditionelle modeller fokuserer ofte på biologiske og genetiske forklaringer, mens nyere forskning, som fejlfortolkningsteorien, udfordrer disse antagelser. Vinter argumenterer for, at angstens vedholdenhed skyldes en kognitiv fejlfortolkning, der fastholder individet i en cyklus af frygt for angsten selv. Denne gennemgang vil analysere eksisterende forskning inden for begge paradigmer og identificere mangler i den nuværende forståelse af angst.

Hypotese

Hypotesen for denne forskning er, at fejlfortolkningsteorien bedre forklarer vedholdenheden af irrationel angst end den traditionelle sygdomsmodel. Specifikt forventes det, at individer, der lærer at genfortolke deres kropssignaler korrekt, vil opleve en reduktion i angstniveauer uden behov for medicinsk intervention.

Metodologi

For at teste hypotesen vil vi anvende en blandet metode-tilgang, der kombinerer kvantitative og kvalitative data. En kohorte af deltagere med diagnosticeret angst vil blive rekrutteret og opdelt i to grupper: en, der modtager traditionel behandling, og en, der modtager intervention baseret på fejlfortolkningsteorien. Data vil blive indsamlet gennem spørgeskemaer, interviews og fysiologiske målinger før og efter interventionen.

Etiske overvejelser

Dette studie involverer menneskelige deltagere og vil derfor overholde gældende forskningsetiske retningslinjer. Alle deltagere vil give informeret samtykke. Der forventes ingen større risiko. Al data vil blive anonymiseret og behandlet i henhold til GDPR. Projektet er uafhængigt af kommercielle interesser.

Begrænsninger

En potentiel begrænsning af denne forskning er dens afhængighed af selvrapporterede data, som kan være udsat for bias. Derudover kan forskningsresultaterne være begrænsede til den specifikke population, der deltager i studiet. Resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed og ikke generaliseres uden yderligere undersøgelser.

Tidsplan

Projektet strækker sig over 24 måneder og inddeles i seks faser: 1) Forberedelse (måned 1–3), 2) Rekruttering (måned 4–6), 3) Intervention (måned 7–9), 4) Opfølgning (måned 10–12), 5) Analyse (måned 13–18), 6) Rapportering og formidling (måned 19–24).

Budget

Samlet budget: 199.500 kr.
Indeholder: løn til projektleder (96.000 kr), deltagerkompensation (24.000 kr), dataindsamling og analyse, software, transskription, og buffer (5 %).

Bilag A: GAD-7 og interviewguide

GAD-7: Standard 7-spørgsmåls skala for måling af generaliseret angst.
Interviewguide: Semistruktureret med fokus på forståelse, ændret perception, oplevet effekt og åben feedback.

Bilag B: Frygt-for-angst spørgeskema (FFA-5)

5 spørgsmål om frygt for gentagelse, undgåelsesadfærd og overvågning af kroppen. Scoring 0–15. Designet til at måle kernen i fejlfortolkningsteorien.

 

 

Introduktion

Baggrund og problemfelt

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser globalt og anslås at påvirke op mod 10–15 % af befolkningen i løbet af livet (WHO, 2021). I Danmark lever anslået 350.000–400.000 voksne med en angstdiagnose (Sundhedsstyrelsen, 2020). Den dominerende forklaringsramme i psykiatri og klinisk praksis er stadig sygdomsmodellen, hvor angst forstås som en psykisk lidelse med biologisk eller genetisk årsag, typisk relateret til serotoninmangel, dysfunktionelle kredsløb i hjernen eller arvelig sårbarhed.

Denne model har legitimeret omfattende brug af psykofarmaka og langvarige terapeutiske interventioner. Men en stigende andel af patienter oplever utilstrækkelig effekt af disse tilgange: internationale undersøgelser anslår, at op mod 60–80 % af patienter med angst ikke opnår varig bedring med nuværende behandlingsformer (Kirsch et al., 2008; Cuijpers et al., 2016).

Dette peger på en mulig grundlæggende fejl i selve forklaringsmodellen.

Fejlfortolkningsteorien: En ny forståelsesramme

Fejlfortolkningsteorien (Vinter, 2024) tilbyder et paradigmatisk alternativ til sygdomsmodellen. Ifølge teorien er irrationel angst ikke udtryk for en defekt i hjernen, men en kognitiv og biologisk misforståelse af kroppens naturlige signaler. Den første angstoplevelse opstår som følge af en kropslig reaktion (f.eks. hjertebanken, svimmelhed eller trykken), som tolkes fejlagtigt som farlig. Dette udløser en adrenalinrespons, som forstærker ubehaget, og dette lagres i hukommelsen som noget farligt.

De efterfølgende angstreaktioner skyldes ikke en underliggende sygdom, men hjernens genaktivering af denne betydning og frygt for gentagelse. Fejlfortolkningsteorien foreslår således, at det er betydningen – ikke selve oplevelsen – der vedligeholder angsten. Med denne forståelse bliver selve diagnosen en forstærkende faktor, der bekræfter den oprindelige fejlfortolkning som sandhed.

Behovet for ny forskning

Der findes i dag kun begrænset empirisk forskning, der undersøger alternative forklaringsmodeller som fejlfortolkningsteorien. Det er bemærkelsesværdigt, da teorien ikke blot tilbyder en ny fortolkning af angstens årsag, men også peger på lavpraktiske og ikke-patologiserende indgreb: information, aflæring og sproglig omstrukturering. Dette åbner op for ikke-medicinske, evidensnære og samfundsøkonomisk attraktive interventioner.

Formålet med nærværende forskningsprojekt er at teste, om en målrettet formidling af fejlfortolkningsteorien til personer med tidligere angstdiagnoser kan reducere angstniveauet, ændre sygdomsidentifikation og fremme selvregulering uden behov for traditionel behandling.

Dette skal ses i lyset af en stigende erkendelse i både psykiatri og psykologi af behovet for at revurdere diagnostiske praksisser, forståelsesrammer og behandlingsmål.

Litteraturgennemgang

Sygdomsmodellen og dens dominans

Siden 1980’erne har angst i psykiatrien primært været defineret som en psykisk lidelse i henhold til det diagnostiske system DSM (American Psychiatric Association, 2013) og WHO’s ICD-klassifikation. Ifølge disse systemer anses angstlidelser for at være udtryk for dysfunktion i individets følelsesregulering, ofte med henvisning til underliggende neurobiologiske årsager såsom serotoninmangel, amygdaladysfunktion eller genetisk sårbarhed (Nutt, 2005).

Denne forståelse har haft stor indflydelse på behandlingstilbud, hvor især SSRI-præparater og kognitiv adfærdsterapi (CBT) har været førstevalg. Sygdomsmodellen fremstår intuitiv og klinisk anvendelig, men har i stigende grad mødt faglig kritik.

Evidensmæssig kritik af sygdomsmodellen

Flere metastudier (Kirsch et al., 2008; Moncrieff et al., 2022) har dokumenteret, at antidepressiva – herunder SSRI – kun har marginal effekt på angst sammenlignet med placebo, særligt ved milde til moderate former. Desuden er teorien om serotoninmangel som årsag til angst og depression blevet kraftigt anfægtet: moderne neurobiologisk forskning har ikke kunnet påvise nogen målbar mangeltilstand hos patienter med angst (Moncrieff et al., 2022).

Clark & Salkovskis’ kognitive model (1986) lagde tidligt op til en alternativ forståelse, hvor angst opstår som følge af misfortolkning af kropslige signaler og katastrofetanker. Denne kognitionsbaserede forklaringsramme fik dog ikke samme gennemslag i diagnostiske systemer, hvor sygdomsmodellen forblev dominerende.

Joseph LeDoux (2015) har senere kritiseret brugen af begrebet “angst” som en samlet diagnosekategori og har foreslået at adskille de neurobiologiske frygtreaktioner fra subjektive angstoplevelser. LeDoux advarer mod at behandle angst som én mekanisme og efterspørger mere præcise forklaringsmodeller baseret på individets perception og læring.

Mangel på differentiering

Et centralt kritikpunkt mod sygdomsmodellen er dens manglende skelnen mellem den første angstoplevelse og de efterfølgende gentagelser. Hvor første episode typisk udløses af en uskyldig kropslig reaktion, er de næste reaktioner ofte betingede af frygt, hukommelse og overvågning (Beck et al., 1985). Ved at rubricere alle episoder under én samlet diagnose, risikerer man at forveksle årsag og virkning, hvilket kan føre til fejldiagnosticering og uhensigtsmæssig behandling.

Fejlfortolkningsteorien i kontekst

Fejlfortolkningsteorien, som beskrevet i Angstfri med fejlfortolkningsteorien (Vinter, 2024), bygger videre på de kognitive modeller, men udvider dem med en tydelig sondring mellem oplevelse og betydning. Den placerer sproget, hukommelsen og adfærdsindlæring som centrale mekanismer og afviser, at irrationel angst skyldes underliggende biologiske defekter.

Teorien skiller sig ud ved at:

• forklare angstens opståen som en biologisk misforståelse, ikke en sygdom
• dokumentere hvordan sprog og identitet vedligeholder angsten
• foreslå en lavpraktisk, ikke-medicinsk interventionsstrategi baseret på forklaring og aflæring

Denne tilgang er endnu ikke videnskabeligt afprøvet i større skala, men repræsenterer et testbart og samfundsmæssigt relevant alternativ, der bygger videre på eksisterende forskning og samtidig bryder med patologiserende antagelser.

Hypotese

Fejlfortolkningsteorien foreslår, at irrationel angst ikke opstår som følge af en biologisk dysfunktion, men som resultat af en fejltolkning af kroppens naturlige signaler samt en efterfølgende tillagt betydning, som fastholdes gennem hukommelse, sprog og overvågning.

Dette giver anledning til følgende hovedhypotese:

H1: Deltagere med tidligere angstdiagnose, der modtager psykoedukation baseret på fejlfortolkningsteorien, vil opleve en signifikant reduktion i angstniveauer og sygdomsidentifikation sammenlignet med deltagere, der modtager traditionel behandling eller ingen intervention.

Der opstilles desuden to delhypoteser:

H2: Formidling af fejlfortolkningsteorien vil resultere i højere grad af begrebsforståelse og accept (målt via begrebstest og narrativ interviewanalyse) end traditionel information om angst som psykisk sygdom.

H3: Inden for en 4-ugers opfølgningsperiode vil deltagere, der modtager forklaring frem for behandling, rapportere lavere tilbagefaldstendens og højere følelse af kontrol over angstsymptomer.

Disse hypoteser testes i et eksperimentelt design med kontrolgruppe og kombinerer kvantitative målinger (fx GAD-7 og sygdomsidentifikationsskala) med kvalitative data (fx semistrukturerede interviews og refleksionsark).

Metodologi

Forskningsdesign

Der anvendes et eksperimentelt, blandet metode-design med kvantitative og kvalitative komponenter. Undersøgelsen er struktureret som et pilotstudie med parallelle grupper og følger en pre-test/post-test-struktur med opfølgning.

Formålet er at sammenligne effekten af en forklaringsbaseret intervention (fejlfortolkningsteorien) med traditionel behandling (eller ingen intervention) hos personer med tidligere angstdiagnose.

Deltagere

Der rekrutteres 60 voksne deltagere (18–65 år) med dokumenteret angstdiagnose (GAD, panikangst, socialfobi eller uspecificeret angst) inden for de sidste fem år. Rekruttering sker via almen praksis, onlineopslag og frivillig selvhenvendelse.

Inklusionskriterier:

• Tidl. angstdiagnose (ikke nødvendigvis aktiv nu)
• Ikke-psykotisk
• Ikke i aktuel medicinsk behandling eller villig til midlertidig pause (efter individuel vurdering)
• Dansktalende og i stand til at give informeret samtykke

Eksklusionskriterier:

• Aktiv psykiatrisk behandling for anden lidelse (fx bipolar, PTSD, OCD)
• Børn og unge under 18 år
• Aktuelle somatiske sygdomme, der kan forklare symptomerne

Interventionsgrupper

Deltagerne fordeles tilfældigt i to grupper (n=30 i hver):

• Eksperimentgruppe: Deltager i en 2-timers psykoedukationssession baseret på fejlfortolkningsteorien, formidlet med slides, samtale og reflektion. Modtager tillige skriftligt materiale (baseret på Angstfri).
• Kontrolgruppe: Deltager i en 2-timers informationssession med traditionel psykoedukation baseret på angst som psykisk lidelse, serotoninhypotese og copingstrategier (baseret på officielle sundhedskilder og patienthåndbøger).

Begge sessioner afholdes af samme underviser for at reducere formidlerbias.

Dataindsamling

Før intervention:

• GAD-7 (Generalized Anxiety Disorder scale)
• Illness Perception Questionnaire (IPQ-R) – modificeret til angst
• Forståelsestest af forklaringsmodel (egenudviklet skala)
• Åben spørgeskemapost: “Hvad tror du, angst skyldes?”

Efter intervention (samme dag):

• GAD-7
• Forståelsestest igen
• 10-punkts skala: “I hvor høj grad føler du dig syg?”

Opfølgning (efter 4 uger):

• GAD-7 (mail eller telefon)
• Kvalitativt semistruktureret interview (10 deltagere fra hver gruppe)

Analyse

• Kvantitativ analyse: Paired t-test og ANOVA for ændringer i GAD-7 og sygdomsidentifikation før/efter.
• Kvalitativ analyse: Tematisk analyse af interviews med fokus på ændret forklaring, følelsesmæssig reaktion og adfærdsændring.

Data behandles anonymt og i henhold til GDPR-lovgivning.

Betydning og samfundsperspektiv

Angst udgør i dag en af de største psykiske belastninger for individ og samfund. Ifølge WHO er angstlidelser en af de førende årsager til funktionsnedsættelse globalt. I Danmark fører angst årligt til tusindvis af sygemeldinger, førtidspensioner og et stort forbrug af sundhedsydelser, herunder samtaleterapi og medicin.

På trods af denne indsats forbliver langtidseffekten af behandling begrænset for en stor gruppe borgere. Undersøgelser viser, at op mod 60–80 % af patienter ikke oplever varig bedring med eksisterende behandlingsmetoder, og mange rapporterer kronisk sygdomsidentifikation, bivirkninger og afhængighed af behandling (Kirsch et al., 2008; Cuijpers et al., 2016; Moncrieff et al., 2022).

Denne forskningsprojekts betydning kan sammenfattes i tre hoveddimensioner:

1. Klinisk betydning

Ved at afprøve en ikke-medicinsk, ikke-terapeutisk tilgang baseret på forklaring og afmystificering, åbnes muligheden for at tilbyde en lavtærskel-intervention til personer, der ikke har haft gavn af traditionel behandling.

Fejlfortolkningsteorien lægger vægt på krop–tanke–betydning-relationen og kan potentielt bidrage til, at patienter forstår deres symptomer på en ny måde og dermed bryder den onde cirkel af undgåelse og sygdomsidentitet.

2. Teoretisk betydning

Projektet udfordrer den dominerende sygdomsmodel for angst, som har været grundlaget for psykiatriske diagnoser og behandlingsparadigmer siden 1980’erne. Ved at undersøge en forklaringsbaseret model, der i højere grad bygger på kognitive og evolutionære mekanismer, bidrager projektet til det igangværende opgør med biologisk reduktionisme i psykiatrien.

Studiet kan være et vigtigt empirisk skridt mod at vurdere, om angst overhovedet bør kategoriseres som sygdom – eller snarere som en fejlindlært beskyttelsesreaktion, som kan aflæres.

3. Samfundsøkonomisk og forebyggelsesmæssig betydning

Hvis hypotesen bekræftes, vil formidling af forklaringsbaseret angstviden kunne implementeres i sundhedssektoren, skolesystemet og det pædagogiske område som gratis eller lavomkostningsforebyggelse.

Dette kan mindske:

• antallet af angstdiagnoser
• forbruget af psykofarmaka
• behovet for langvarig samtaleterapi
• antallet af sygemeldinger og førtidspensioner

Dertil kommer potentialet for at styrke borgernes selvforståelse, handlekraft og modstandskraft over for ubehag – uden at stigmatisere dem som syge.

Sammenfattende kan projektet bidrage til et paradigmeskifte i forståelsen og håndteringen af irrationel angst – fra behandling til oplysning, fra sygdom til forklaring.

Etiske overvejelser

Dette studie involverer menneskelige deltagere og vil derfor overholde gældende forskningsetiske retningslinjer, herunder Helsinki-deklarationen, EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) og retningslinjer udstedt af den nationale videnskabsetiske komité i Danmark.

Informeret samtykke

Alle deltagere vil modtage skriftlig og mundtlig information om projektets formål, metoder, potentielle fordele og risici. Deltagelse er frivillig og kan til enhver tid afbrydes uden konsekvenser. Et informeret samtykkeskema vil blive underskrevet før deltagelse.

Materialet vil tydeligt præcisere, at studiet ikke omfatter medicinsk behandling, diagnosticering eller psykoterapi, men formidling af viden og forståelsesmodeller.

Risiko og belastning

Studiet vurderes at have lav risikoprofil, da interventionen udelukkende består i information, refleksion og spørgeskemaer. Ingen former for fysisk eller psykisk belastning forventes ud over den kortvarige aktivering af emner relateret til angst.

Hvis en deltager udviser tegn på forværring undervejs, vil vedkommende blive henvist til egen læge eller relevant støtteinstans. En nødprocedure og kontaktliste udarbejdes og vedlægges projektet.

Anonymitet og databeskyttelse

Alle persondata behandles i overensstemmelse med GDPR og databeskyttelseslovgivningen i Danmark.

• Deltagernes navne erstattes med koder ved dataindsamling.
• Lydoptagelser slettes efter transskription.
• Data opbevares sikkert og tilgås kun af projektgruppen.
• Resultater præsenteres i anonymiseret form.

Projektet anmeldes til og godkendes af den relevante databeskyttelsesansvarlige og evt. den regionale videnskabsetiske komité, afhængigt af kravene for pilotstudier.

Uafhængighed og interessekonflikter

Studiet gennemføres uafhængigt af farmaceutiske eller kommercielle interesser. Projektlederen har ingen økonomiske incitamenter forbundet med metode eller publikation.

Begrænsninger

Ethvert forskningsprojekt rummer metodiske og praktiske begrænsninger, som bør anerkendes for at styrke troværdigheden og vurderingen af resultaterne. Nedenfor beskrives de primære begrænsninger ved nærværende studie.

1. Pilotkarakter og stikprøvestørrelse

Studiet er designet som et pilotforsøg med begrænset deltagerantal (n=60). Det reducerer den statistiske styrke og gør det vanskeligt at generalisere resultaterne til hele befolkningen. Resultaterne skal derfor fortolkes som indikative og kræver replikation i større og mere repræsentative kohorter.

2. Selvrapporterede data

Flere af måleinstrumenterne, herunder GAD-7 og sygdomsidentifikation, bygger på selvrapporterede oplysninger, som kan være præget af recall bias, social ønskværdighed eller misforståelser. Selvom det er uundgåeligt i psykologisk forskning, mindskes præcisionen sammenlignet med objektive målinger.

3. Kortsigtet opfølgning

Studiet indeholder kun én opfølgning efter fire uger. Dette giver begrænset indsigt i langtidseffekten af interventionen og forhindrer vurdering af vedvarende adfærdsændringer. En længere opfølgningsperiode anbefales i fremtidige undersøgelser.

4. Formidlerbias

Da formidling af forklaringsmodellen varetages af samme underviser, kan der opstå formidlerbias, selvom forsøget tilstræber neutral præsentation. Deltagernes respons kan påvirkes af underviserens entusiasme eller fremtoning, snarere end af modellens indhold.

5. Afvisning af sygdomsrammen

Fejlfortolkningsteorien afviser eksplicit sygdomsbegrebet ved angst. Dette kan for nogle deltagere fremkalde modstand, utryghed eller kognitiv dissonans, hvilket kan påvirke både oplevelse og evaluering. Det gør formidling og testning af teorien mere sårbar over for individuelle fortolkningsrammer.

6. Selektionsbias

Deltagere, der frivilligt tilmelder sig et projekt, hvor sygdomsmodellen udfordres, kan være selvselekterede i retning af modstand mod traditionel psykiatri. Det kan føre til overvurdering af effekten af forklaringsmodellen og bør tages i betragtning ved tolkning.

Tidsplan

Projektet strækker sig over 24 måneder og er inddelt i seks faser:

🔹 Fase 1: Forberedelse (måned 1–3)

• Udarbejdelse af endeligt protokol og spørgeskemaer
• Udvikling og pilottest af forståelsestest og formidlingsmateriale
• Etisk godkendelse og GDPR-anmeldelse
• Rekrutteringsplan og samarbejde med praksissteder

🔹 Fase 2: Rekruttering (måned 4–6)

• Offentliggørelse af opslag
• Udvælgelse og screening af deltagere
• Informeret samtykke og baseline-målinger

🔹 Fase 3: Intervention (måned 7–9)

• Afholdelse af psykoedukationssessioner (begge grupper)
• Umiddelbar eftermåling
• Løbende logbog og feltnoter

🔹 Fase 4: Opfølgning (måned 10–12)

• 4-ugers GAD-7-måling
• Kvalitativ interviewrunde med 20 udvalgte deltagere
• Transskribering og kodning

🔹 Fase 5: Analyse (måned 13–18)

• Kvantitativ analyse (SPSS/R)
• Kvalitativ tematisk analyse (NVivo eller lignende)
• Triangulering og sammenfatning

🔹 Fase 6: Rapportering og formidling (måned 19–24)

• Udarbejdelse af artikel til peer-reviewet tidsskrift
• Formidling til praksisfelt og beslutningstagere
• Eventuel præsentation ved konferencer
• Udbredelse via faglige netværk og sociale medier

Budget

Nedenfor ses en estimeret oversigt over udgifter forbundet med gennemførelse af projektet.

Post	Beløb (DKK)	Kommentar
Løn til projektleder (frikøb 1 dag/uge)	96.000	400 kr/time × 6 timer/uge × 40 uger
Dataindsamling og rekruttering	15.000	Annoncering, flyers, deltagerrekruttering
Deltagerkompensation	24.000	400 kr × 60 deltagere (gavekort el.lign.)
Leje af lokale og udstyr	10.000	Til formidling og interviews
Transskription (kvalitativ data)	15.000	Ca. 20 interviews × 750 kr
Softwarelicenser	8.000	NVivo, SPSS, Office, PDF-editor
Tolkning/oversættelse (ved behov)	5.000	Til brug ved evt. uformelle interviews
Rapportudarbejdelse og layout	5.000	Professionel opsætning og korrektur
Udgifter til konferenceformidling	12.000	Transport, deltagergebyr, materialer
Uforudsete udgifter (5 % buffer)	9.500	Af hensyn til kursændringer, forsinkelser mv.
Samlet budget	199.500 kr	Kan skaleres op/ned efter behov

 

Bemærkninger:

• Projektlederen forventes at varetage hovedparten af projektarbejdet, hvorfor udgiften primært ligger i frikøb af tid.
• Deltagerkompensation er vigtig for at sikre tilstrækkelig deltagelse og etisk accept.
• Budgettet er realistisk men konservativt, og kan udvides med fx følgeforskning, længere opfølgning eller videoanalyse, hvis ekstra midler opnås.

Referencer

American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (5th ed.). Washington, DC: American Psychiatric Publishing.

Brosschot, J. F., Verkuil, B., & Thayer, J. F. (2018). Generalized unsafety theory of stress: Unsafe states and conditions as default. Nature Reviews Neuroscience, 19(9), 493–508. https://doi.org/10.1038/s41583-018-0032-8

Cuijpers, P., Karyotaki, E., Weitz, E., Andersson, G., Hollon, S. D., van Straten, A., & Ebert, D. D. (2016). The effects of psychotherapies for major depression in adults on remission, recovery and improvement: A meta-analysis. Journal of Affective Disorders, 202, 511–517. https://doi.org/10.1016/j.jad.2016.05.036

Fogh Vinter, T. (2025). Angstfri med fejlfortolkningsteorien. [Egenudgivelse]. PDF-version til forskningsbrug.

NB: Brugt som primær teoretisk grundlag og case-materiale i dette projekt.

Horwitz, A. V., & Wakefield, J. C. (2007). The Loss of Sadness: How Psychiatry Transformed Normal Sorrow into Depressive Disorder. Oxford University Press.

Kirsch, I., Deacon, B. J., Huedo-Medina, T. B., Scoboria, A., Moore, T. J., & Johnson, B. T. (2008). Initial severity and antidepressant benefits: A meta-analysis of data submitted to the FDA. PLoS Medicine, 5(2), e45. https://doi.org/10.1371/journal.pmed.0050045

LeDoux, J. (2015). Anxious: Using the brain to understand and treat fear and anxiety. Viking Press.

Moncrieff, J., Horowitz, M. A., & De Martino, M. C. (2022). The serotonin theory of depression: A systematic umbrella review of the evidence. Molecular Psychiatry, 27, 2401–2413. https://doi.org/10.1038/s41380-022-01661-0

Scull, A. (2022). Desperate Remedies: Psychiatry’s Turbulent Quest to Cure Mental Illness. Allen Lane.

Wakefield, J. C. (1992). The concept of mental disorder: On the boundary between biological facts and social values. American Psychologist, 47(3), 373–388. https://doi.org/10.1037/0003-066X.47.3.373

World Health Organization. (2019). International Classification of Diseases for Mortality and Morbidity Statistics (11th Revision). https://icd.who.int/

Bilag A: Måleinstrumenter og metodeeksempler

A1. GAD-7 spørgeskema (Generalized Anxiety Disorder Scale – 7 items)

Instruktion:
I hvilken grad har følgende problemer generet dig de sidste to uger?
Sæt ét kryds per linje.

Spørgsmål	Ikke det mindste	En smule	Over halvdelen af dagene	Næsten hver dag
1. Følt dig nervøs, angst eller på kanten? (ledende spørgsmål)	☐	☐	☐	☐
2. Ikke kunne stoppe eller kontrollere bekymringer? (Ledende spørgsmål)	☐	☐	☐	☐
3. Bekymret dig for mange forskellige ting? (Ledende spørgsmål)	☐	☐	☐	☐
4. Haft svært ved at slappe af?	☐	☐	☐	☐
5. Været rastløs og svært ved at sidde stille?	☐	☐	☐	☐
6. Bliver let irriteret eller vred?	☐	☐	☐	☐
7. Følt dig bange, som om noget forfærdeligt kunne ske? (Ledende spørgsmål)	☐	☐	☐	☐

Scoring:
Hver kategori scores 0–3 point. Total: 0–21 point.

0–4 = Minimal angst, 5–9 = Mild, 10–14 = Moderat, 15–21 = Alvorlig

A2. Forståelsestest (uddrag af koncepttest)

Instruktion:
Besvar hver sætning med sand eller falsk.

1. Angst er et tegn på en fysisk eller psykisk defekt.
2. Adrenalin kan forårsage ubehag i kroppen uden at man er i fare.
3. Det er muligt at få et panikanfald uden nogen ydre årsag.
4. En korrekt forståelse af symptomer kan mindske angsten.
5. Hvis man mærker sit hjerte slå hurtigt, betyder det altid, at noget er galt.

(Korrekte svar: 1 = Falsk, 2 = Sand, 3 = Sand, 4 = Sand, 5 = Falsk)

A3. Interviewguide (semistruktureret)

Formål: At indfange deltagerens oplevelse af interventionen og egen forståelse af angst.

Spørgsmål:

1. Hvordan oplevede du formidlingen af angst som en fejlfortolkning – gav det mening for dig?
2. Har det ændret måden, du ser din angst på?
3. Hvordan adskilte det sig fra tidligere forklaringer, du har fået?
4. Har du oplevet ændringer i din frygt for symptomer?
5. Er der noget, du stadig ikke forstår eller er uenig i?

Bemærk: Interviewet optages og transskriberes. Data behandles anonymt.

Bilag B: Frygt-for-angst spørgeskema (FFA-5)

Supplerende måleredskab udviklet til dette studie

Instruktion:
I hvilken grad har følgende tanker eller følelser været til stede de sidste to uger?

Spørgsmål	Slet ikke	Lidt	Ofte	Næsten hele tiden
1. Jeg er bange for at mærke angstsymptomer igen	☐	☐	☐	☐
2. Jeg undgår situationer, hvor jeg risikerer at få ubehagelige symptomer	☐	☐	☐	☐
3. Jeg føler mig syg, når jeg mærker tegn på uro i kroppen	☐	☐	☐	☐
4. Jeg overvåger min krop for tegn på angst eller ubehag	☐	☐	☐	☐
5. Jeg tænker tit på, om angsten kommer igen	☐	☐	☐	☐

Scoring:
0 = Slet ikke, 1 = Lidt, 2 = Ofte, 3 = Næsten hele tiden
Total: 0–15 point. Højere score indikerer stærkere frygt-for-angst-reaktivitet.

Bilag C: Videnstest – Hvor skal vi sætte ind?

Formål: At identificere centrale misforståelser og læringspunkter om irrationel angst. Skemaet bruges før undervisning/intervention.

Instruktion:
Besvar hvert spørgsmål med Ja, Nej eller Ved ikke.

Spørgsmål	Ja	Nej	Ved ikke
1. Vidste du, at det er din krops kemi, du mærker under angst?	☐	☐	☐
2. Vidste du, at angst kan opstå uden ydre fare?	☐	☐	☐
3. Vidste du, at adrenalinen alene kan give hjertebanken, åndenød og kvalme?	☐	☐	☐
4. Vidste du, at ubehaget ved angst altid er midlertidigt og ikke farligt?	☐	☐	☐
5. Tror du stadig, at angst betyder, at noget er galt med dig?	☐	☐	☐
6. Ved du forskellen på rationel og irrationel angst?	☐	☐	☐
7. Har nogen tidligere forklaret dig, at dine symptomer skyldes en fejlfortolkning?	☐	☐	☐
8. Har du nogensinde fået en biologisk forklaring på dine angstfølelser, uden brug af sygdom?	☐	☐	☐

Fortolkning:

• Mange “Ved ikke” svar → lav bevidsthed og stort undervisningsbehov.
• Mange “Nej” svar → stærk mistillid til kroppens signaler.
• Formålet er ikke at bestå, men at afdække, hvor interventionen skal begynde.