Panikangst – når kroppen bliver misforstået

Et anfald er ikke et tegn på sygdom, men på fejlfortolkning af ubehag

Hvad er panikangst?

Panikangst – eller det, vi kalder angstanfald – opstår, når kroppen aktiveres af adrenalin, men hjernen misforstår det som livsfare. Du mærker måske pludselig hjertebanken, åndenød, svimmelhed eller trykken for brystet. Kroppen reagerer helt normalt – men du tror, det er unormalt. Denne misforståelse er kernen i panikangst. Der er ikke tale om en psykisk sygdom. Der er tale om en biologisk reaktion, der tolkes forkert.

I starten kommer anfaldene ofte uden varsel. Det gør dem ekstra skræmmende. Efter nogle gange begynder hjernen at frygte selve oplevelsen – og så begynder vi at undgå steder, hvor det måske kunne ske igen. Det er her, det egentlige problem starter: ikke selve angsten, men angsten for angsten.

Hvorfor opstår panikangst?

Du arver ikke panikangst. Du arver en krop. Og den krop kan producere ubehag.
Et panikanfald starter typisk med en aktivering af kroppens alarmberedskab – ofte helt uden ydre fare. Det kan være træthed, stress, varme, koffein eller blot en tanke. Men når adrenalinen frigives, og vi mærker kroppens symptomer, fejltolker vi dem som fare: hjerteanfald, sindssyge, kvælning.

Når vi så flygter – fx ud af et supermarked – oplever vi, at angsten “forsvinder”. Det tolkes som bevis på, at stedet var farligt. I virkeligheden var det adrenalinen, der faldt, fordi vi stoppede med at fodre frygten. Men hjernen lærer det forkert. Den lærer: “Supermarked = farligt”. Det er sådan, panikangst bliver et indlært mønster – ikke en sygdom, men en fejltillært undgåelse.

Symptomer på panikangst

Et panikanfald kan føles som en livstruende tilstand. Du kan opleve:

• Hjertebanken
• Åndenød
• Rysten
• Svimmelhed
• Trykken i brystet
• Sved, kvalme, mundtørhed
• Snurren i hænder, fødder, læber
• Overbevisning om at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg

Men alt dette er kropskemi. Adrenalin påvirker mange organer samtidigt. Og når hjernen ikke ved, hvad der sker, begynder den at gætte. Gættet bliver: “Jeg er ved at dø.” Det er forkert. Men det føles rigtigt. Og det er dét, der er problemet.

Hvordan diagnosticeres panikangst?

I det nuværende system stilles diagnosen ud fra antallet af symptomer og anfald. Men dette risikerer at fastholde misforståelsen: at der er tale om en sygdom. I stedet bør fokus være: forstår patienten, hvad der sker i kroppen? Hvis ikke, vil han eller hun fortsat fejlfortolke adrenalin som sygdom – og dermed fastholde angsten.

Før man giver diagnosen “panikangst”, bør man sikre sig, at patienten har fået en rationel forklaring på kroppens reaktioner.

Hvordan afhjælpes panikangst?

Panikangst forsvinder ikke ved medicin. Den forsvinder, når hjernen lærer at forstå kroppens signaler korrekt.

Information og forståelse

Første skridt er at forklare:

• At symptomerne skyldes adrenalin
• At kroppen er i live, ikke i fare
• At anfaldet ikke er farligt, kun ubehageligt
• At alle symptomer har en fysisk forklaring (hjerte, lunger, muskler)

Gentolkning og ny læring

Dernæst skal hjernen gentrænes. Det sker ved at møde situationer, man før frygtede – uden at flygte eller undgå dem. Når man bliver i situationen og opdager, at intet sker, begynder hjernen at aflære sin gamle fejl. Det kaldes eksponering, men i fejlfortolkningsteorien handler det ikke om “at udholde angst” – det handler om at forstå ubehaget, så hjernen ikke længere aktiverer angst.

Ingen medicin er nødvendig

SSRI og benzodiazepiner virker ikke på fejltolkningen. De dulmer kun kroppens signaler – og kan forstærke overbevisningen om, at man er syg. Mange oplever i starten af medicinbehandling en forværring, netop fordi hjernen fortsætter med at tro, at noget er galt, når kroppen ændrer sig. Det giver ikke læring – det forhindrer den.

Fremtidsudsigter

Når man først forstår processen, er fremtiden lys.
Mennesker med panikangst er ikke syge. De er fejlundervist. Når vi erstatter diagnoser med forståelse, forsvinder angsten. Ikke fordi kroppen ændrer sig – men fordi fortolkningen gør. Det er ikke supermarkedet, der skal undgås. Det er tanken “jeg fejler noget”, der skal aflæres.