Uden Angst

Bogen Uden Angst er et skoleeksempel på, hvordan en psykiater forsøger at sygeliggøre en patient via barndoms skemaer og andre teorier.

Den er et klassisk eksempel på, at systemet forsøger at intellektualisere en helt basal, mekanisk kropsfunktion. Skemaer er endnu en abstrakt teori, der leder folk på et massivt vildspor og væk fra hvad “irrationel angst” reelt er.

Når psykologien eller psykiatrien taler om “aktiverede barndomsskemaer” (ofte fra den gren, der kaldes skematerapi), laver de en fatal sammenblanding af følelser og overlevelses fysiologi.

Her er grunden til, at den teori falder fuldstændig fra hinanden, når vi ser logisk og mekanistisk på det:

1. Amygdala forstår ikke abstrakte menneskeskabte koncepter

Hjernens trusselcenter reagerer ikke på filosofiske menneske skabte “skemaer”, ord, eller komplekse barndomsminder om at føle sig overset af sine forældre, når du pludselig står i Bilkakøen, sidder hos frisøren, står i elevatoren, er hos tandlægen, sidder i bilen, bussen eller toget etc. og hjertet begynder at galopere. 

Abstrakt psykologi kan ikke i sig selv udløse fysiske adrenalin symptomer. Det er kun faktisk, nutidig biologi (udskillelsen af bl.a. adrenalin), der skaber de signaler og det ubehag, du mærker.

2. Det gør et nutidigt hardware-tjek til et livslangt software-problem

Hvis du får et pludseligt skud adrenalin, fordi du har siddet i en ubekvem stilling i en varm bil, og du derefter bliver bange for ubehaget det skabte, så er det en nutidig datafejl. At fortælle en person i den situation, at deres reaktion skyldes et “defekt barndomsskema”, er som at sige, at en computers blæser pludselig kører på højtryk i dag, fordi du installerede et dårligt program for 20 år siden, selvom årsagen blot er, at computeren står i solen lige nu og derfor aktiverer blæseren.

3. Det fratager folk magten i nutiden

Dette er måske det farligste ved “skema”-teorien og traume-fokuset generelt. Hvis din “angst” skyldes din barndom, så er du fanget. Du kan ikke rejse tilbage i tiden og ændre din opvækst. Det kræver årevis i terapi at “heale dit indre barn” eller “omprogrammere dine skemaer”. Det gør folk til magtesløse ofre for en fortid, de ikke kan ændre. Når du i stedet ved, at det udelukkende handler om, at du blev bange første gang og du derfor frygter at opleve det igen (altså hukommelsen om det sidste anfald, ikke din barndom), så kan du løse problemet her og nu ved blot at lade kemien, adrenalinen, bruse af. Det tager max. 5-10 minutter.

Konklusionen

Teorier om barndomsskemaer og underbevidste traumer eksisterer kun, fordi systemet ikke forstår kroppens primitive fysiologi. Fordi de ikke kan (eller vil) anerkende, at et angstanfald bare er en ufarlig kropslig adrenalinjustering, der intet har med sygdom at gøre, der er blevet fejlfortolket, er de nødt til at opfinde ufatteligt komplekse, usynlige “årsager” i fortiden for at forklare reaktionen.

Barndomsskemaer er ren tågesnak, der fjerner fokus fra den eneste sande årsag: Fejltolkningen af kroppens første adrenalin-signaler og frygten for deres gentagelse. Uden denne frygt for et nyt adrenalin ubehag opsøgte vi ikke lægen.

Kerneproblemet ved irrationel angst er, at hjernens trusselscenter, amygdala, fejltolker et ufarlige kropssignaler nede i netto køen, hos frisøren, tandlægen i bilen etc. som farlige.

Det sker fordi vi kan tænke og fortolke på det vi mærker i kroppen, hvilket vi ikke kan uden sprog. Derfor ved vi at irrationel angst kun kan opstå, når vi fejlfortolker krops signaler via vores sprog.