Agorafobi findes ikke

da man ikke frygter steder, men følelsen der opstår de steder. Stedet er aldrig problemet, men frygten for at mærke ubehaget de steder er. Man er således ikke bange for åbne pladser, men bange for at ubehaget vil komme, hvis man befinder sig på en stor åben plads eller forsøger at krydse en åben plads.

Hvis problemet var åbne pladser, giver det mening, at du undgår pladser. Men hvis problemet er en forventningen om et ubehag på pladsen, skal du ikke undgå noget sted, da ubehaget skabes af adrenalin inde i dig. Ikke udenfor i verden. Du skal lære om, hvorfor du frygter dit eget skabte indre ubehag udenfor i verden. Ubehaget er det samme uanset hvor du oplever det, på åbne pladser, i bilen, i supermarkedet, hos tandlægen. Ubehaget skabes ikke af steder eller situationer, men af adrenalin.

Stedet er i sig selv fuldstændig neutralt, og den traditionelle forståelse af “agorafobi” som en steds betinget lidelse
er derfor misvisende.
Når en person træder ud på en stor, åben plads og mærker en fysisk ændring, for eksempel i hjerterytme, vejrtrækning eller muskelspænding, er det blot neutral kropslig feedback. Problemet opstår ikke på grund af pladsen, men fordi disse fysiologiske signaler tidligere er blevet fejlfortolket som en reel fare.

Stedet er sekundært:

Den åbne plads fungerer udelukkende som en udløser for hukommelsen om tidligere kropslige reaktioner, ikke som en reel trussel.
Fokus er på signalet: Man er ikke bange for at befinde sig på pladsen, men bange for selve den kropslige reaktion, man
forventer vil opstå.
Dette beviser, at idéen om agorafobi som en uforståelig sygdom, der tilfældigt rammer folk på åbne pladser, er misvisende.
Ved at fastslå, at det blot er forventningen om en følelse, der skaber frygten, gøres det langt mere logisk og håndgribeligt at arbejde med. Løsningen bliver dermed ikke at undgå steder, men at genlære, hvordan kroppens første signaler skal afkodes korrekt, så de ikke længere skaber grobund for ubehag.

Agorafobi burde derfor omskrives til:

En frygt for at opleve et adrenalin ubehag igen på eller ved de steder, der før har trigger et ubehag.
Agorafobi findes kun som diagnose, fordi hukommelsens har minder om et ubehag på et bestemt sted.

Stedet bliver gjort farlig, hvor det i virkeligheden er mindet, der er problemet. Uden minder om ubehag, et sted, er der ingen agorafobi. Sandheden er at angst for angsten skaber agorafobi. Uden noget at frygte er der ingen agorafobi, undgåelse eller angst.
Angst for angsten skaber alle de andre problemer ved angsten. Det kan du læse om i en af mine andre blogs.

Thomas Fogh Vinter